Måske har du hørt om floorball af navn – eller måske kender du det fra idrætstimerne i skolen? Uanset hvad er floorball en fantastisk idrætsaktivitet, hvor du kan dyrke motion i et holdfællesskab. Floorball er en let tilgængelig stavsport, som kan dyrkes på mange forskellige måder.

Her er der plads til alle – også spillere der aldrig har prøvet det før. Floorball kan spilles i flere varianter, hvor fem markspillere med keeper er den, der bliver brugt i Danmarksturneringen når der spilles om DM.

Derudover kan floorball spilles som MotionsFloorball, hvor man ofte spiller 3-mod-3 på lille bane eller 6-mod-6 på stor bane. Banens størrelse og antallet af spillere kan dog tilpasses efter behov. Fleksibiliteten i MotionsFloorball gør det nemmere for nye hold at komme i gang.

I Floorball Horsens satser vi for tiden mest på motionsfloorball, modellen med 5 markspillere og målmand kræver nemlig lidt flere medlemmer, men det er der også på vej!