Onsdags Floorball Fun

Fra 20.00 til 21.30 spiller vi på 3-mandsbane i Stenballehallen, uden så meget træning.
Sjov, hygge og kampe.

Torsdags Træning

20.00 – 21.30 i Stensballehallen

Nybegyndere, letøvede og øvede.

Vi satser på at få sat tre baner op på samme tid, så vi kan få differentieret niveauet og træningen. Altså kan alle være med på et hold der passer til talentet.

Træning, øvelser og kampe. (Det er også sjovt og hyggeligt!)

I et forsøg på at få flere medlemmer og få skabt et større og mere stabilt fremmøde, har vi i bestyrelsen besluttet os for at samle al træning ét sted. Det betyder også, at vi som et forsøg i første omgang, kun meget sporadisk, vil spille på stor bane (5 mod 5 med målmænd) og altså derfor satser på de små baner, motionsfloorball 3 mod 3, i den kommende sæson 2019/2020.

Det er lykkedes for os, at få hele Stensballehallen torsdag aften. Det betyder, at vi kan stille flere baner op, og tilbyde floorball til alle. Det er vi rigtigt glade for, for der er alt andet lige, forskel på nybegynder og øvet.

Altså har vi nu en mulighed for at tilbyde træning på alle niveauer, på sigt håber vi også at få så stor tilslutning, at vi kan lave et rent kvindehold – det vil også give nogle flere muligheder i forhold til de stævner vi satser på at gøre lidt mere ved, i kommende sæson.

Onsdag aften har vi mulighed for at stille én bane op. Derfor har vi besluttet at vi også spiller onsdag aften, for dem der ikke kan torsdag er det så en mulighed. Da vi kun har en bane, bliver der som sådan ikke decideret træning onsdag, og det er for alle, uanset niveau. Vi vil dog forsøge at lave hold og måske lidt øvelser, alt efter hvordan fremmødet er.